POUL RUDERS
HORN TRIO (1998)
for violin, horn og klaver
Min HORN TRIO blev bestilt af og er tilegnet den
amerikanske hornvirtuos William Purvis, til uropførelse
i forbindelse med festivalen Danish Wave som fandt
sted i New York City i efteråret 1999. Den usædvanlige
kombination af violin, horn og klaver forbindes først og
fremmest med den trio som Johannes Brahms skrev for
besætningen i 1865, samt trioen af Gyorgy Ligeti (Hommage
à Brahms) fra 1982.
Hyldest til Brahms? Enhver horn trio må næsten blive en
reverens til den gamle mester, uanset om komponisten
har haft ham i tankerne eller ej. Og det er i sandhed en
vidunderlig instrument-kombination! Det er forbløffende
hvilken forskel det gør at have hornet som ”den første
blandt ligemænd”, i stedet for den mere traditionelle triopartner,
celloen. Det giver musikken en helt anderledes
farvning. Hornets ”gyldne stemme” lokker komponisten til
fjerne og eksotiske egne på kompositions-landkortet – det
var i hvert fald min egen meget stærke fornemmelse da jeg
begyndte kompositionsarbejdet.
De fire satstitler repræsenterer i sig selv værkets form og
indhold:
I. ALPHA – the beginning
(det græske ALPHA betyder “det første”, “det vigtige”) –
begyndelsen
II. DIADEMA – the jewel
(DIADEMA er herskerens krone – juvelen)
III. DILEMMA – the turning point
(DILEMMA – samme ord på dansk – vendepunktet)
IV. OMEGA – the end, and the beginning
(OMEGA er “det afsluttende”, “det sidste” – slutningen –
og begyndelsen)
En bredt anlagt, roligt fremadskridende første sats afløses
af en boblende scherzo, som på sin side må vige pladsen
for en helt gennemsigtig tredjesats, med en hornstemme,
33
som eksponerer nogle af instrumentets mere eksotiske
spilleteknikker, bl.a. kvarttoner og tone-”bøjninger”, det
såkaldte portamento.
Denne tredjesats er samtidig værkets omdrejningspunkt,
og et par krydrede klaverakkorder varsler en næsten filmagtig
overgang til den store finale, værkets længste og
mest krævende sats. Og så slutter det, og ringen sluttes
– og starter forfra igen, idet den sarte koda er et ekko af
førstesatsens tilbageblevne musik.
P.R.
