HENRIK HELLSTENIUS (1963)

Henrik Hellstenius (f. 1963 i Norge)
har gennem de sidste år beskæftiget
sig en del med musikdramatik og ikke
mindst sine egne to operaer. Disse
tværkunstneriske samarbejdsprojekter
med deres procesorienterede
arbejdsform har medvirket til nogle af
de mest konkrete særtræk i Hellstenius’
formsprog: Hans instrumentalmusik
opleves som vital og legende med aktive
rytmer, tydelige figurer og harmoniske
mønstre, der spiller op mod hinanden,
nærmest som karakterer i et musikalsk
rollespil.